Er du snacksulten? Se efter det roterende popcornbæger på toppen af Candy-boden. Her kan du få lune popcorn, slukke tørsten i saftevand og tage en candyfloss med på farten.
Bag Candy står forældrene og børnene fra Børnehuset Lyngbakken, som hvert år bytter hverdagen ud med fællesskab og frivillighed på Roskilde Festival.
Når du køber i boden eller fra popcornvogne, der kører rundt på festivalpladsen, støtter du deres forening og bidrager til den næste udflugt eller nyt legetøj i den lokale børnehave.
Se videoen, og hør mere om, hvorfor de vender tilbage år efter år.





