
Tak til alle virksomheder, partnere og deltagere for en eksklusiv og uforglemmelig oplevelse på Roskilde Festival 2026. Vi ses i 2027 – og snart kan du sikre dig billetter til næste års Backstage.
Backstage er Roskilde Festivals B2B-univers, som aktivt forener forretning, festival og fællesskab – skræddersyet til virksomheder, der ønsker at pleje deres forbindelser i et underholdende, uformelt og eksklusivt format.
Backstage består af fire produkter, udviklet til professionelle aktører:
Backstage Village
Backstage Lounge
Backstage Camping
Tilkøb
Læs mere om de fire produkter her:
Backstage Village: Her mødes vi
I Backstage Village falder du naturligt i snak med mennesker, du kender, og møder nye ansigter, der kan udvikle sig til værdifulde forbindelser. Stemningen er afslappet, energien levende og fællesskabet åbent.
Når sulten melder sig, kan du vælge mellem foodtrucks til det hurtige måltid eller Backstage Dining.
Backstage Baren, drevet i samarbejde med Vega, ligger i skoven som en oase under trækronerne, hvor spontane samtaler opstår. Her finder du også en caviar- og champagnebar som et friskt og elegant alternativ.
Har du brug for en pause, kan du trække dig tilbage i kaffebaren og sætte dig i mere rolige omgivelser.
I Backstage Village er der garderobe og opgraderede toiletforhold.
Backstage Lounge giver maksimal komfort og gode rammer for samtaler, fordybelse eller en pause mellem koncerterne.
Lounge-adgang inkluderer gratis drikkevarer og snacks samt adgang til et dedikeret netværksmiljø. Derudover får du:
- Egen kontaktperson til planlægning og afvikling af din dag
- Mulighed for oplæg fra nøglepersoner i Roskilde Festivals ledelse
- Plads til egne faglige oplæg
- Tematiske rundvisninger med Roskilde Tours, fx bag den nye Orange Scene eller rundt på campingområdet
Backstage Lounge er et mindre tilkøb med markant ekstra værdi.
Backstage Camping er til dig, der vil have den fulde festivaloplevelse - uden at gå på kompromis med komfort og velvære. Kun ca. 15 minutters gang fra Orange Scene.
Du bor i en bomuldstipi fra Nordisk med rigtige senge, dyner, møbler, lys og strøm. Hver morgen serveres morgenmad og friskbrygget kaffe fra Meyers, og der er adgang til varme bade hver dag.
Loungeområder med ildsteder og afslappede siddemiljøer danner ramme for uformelle møder - før, under og efter en dag på festivalpladsen. I Game Zone kan I udfordre hinanden i klassiske havespil.
Som noget nyt tilbyder vi også et dedikeret arbejdsområde med wi-fi, så du kan klare det vigtigste, når det er nødvendigt.
En kiosk med kolde drikkevarer, snacks og essentials er forbeholdt gæster i Backstage Camping.
Kort sagt: luksus, overskud og velvære.
Priser oplyses snart.
Kontakt backstage@roskilde-festival.dk, hvis du ønsker at booke plads i Backstage Camping på Roskilde Festival 2027.
For ekstra fleksibilitet kan du købe Paycards til dine gæster. Paycards fungerer som gavekort og kan bruges i alle festivalens boder.
(Saldo på Paycards refunderes ikke).
Der er også mulighed for skræddersyet merchandise til jeres virksomhed. Gæster i Backstage kan desuden købe officiel merchandise med rabat.
Kontakt backstage@roskilde-festival.dk, hvis du ønsker at tilkøbe produkter.
Billetter
Adgang til Backstage sker med én af følgende billetter:
Backstage billet
Giver adgang til Backstage Village med Backstage Baren, kaffevogn, åben scene, foodtrucks, caviar- og champagnebar, dining, opbevaring og mulighed for eksklusive tilkøb som luksuscamping, skræddersyet merchandise og Paycards.
Priser oplyses snart.
Backstage+ billet
Giver adgang til Backstage Village og Backstage Lounge med gratis drikkevarer og snacks.
Inkluderer desuden:
Egen kontaktperson
Mulighed for oplæg fra Roskilde Festivals ledelse
Plads til egne faglige oplæg
Tematiske rundvisninger med Roskilde Tours
Priser oplyses snart.
Foreningen Roskilde Festival er en almennyttig organisation, der hvert år uddeler hele sit overskud til velgørenhed. Når du køber Backstage-billetter og -produkter, støtter du derfor humanitære og sociale organisationer og initiativer i hele verden.
Inspiration til tematikker

Roskilde Festival samler hvert år over 130.000 mennesker, som alle forbruger og påvirker miljøet – ligesom vi selv gør det i opbygningen af festivalen. Og vi har alle et fælles ansvar for at passe på klimaet, skåne naturen og beskytte biodiversiteten lokalt og globalt. Det gør vi især ved at sænke vores ressourceforbrug og fokusere på ansvarlige indkøb. Vi anvender cirkulære principper for at undgå ressourcespild ved at reducere affaldsmængder og sikre mere og bedre genanvendelse af affaldet. Hør vores bæredygtighedsteam fortælle, hvad det betyder, når vi bygger Danmarks fjerdestørste by, og kom på tur rundt og se eksempler på pladsen.

Roskilde Festival har et særligt ansvar for at styrke ungdomslivet og unges stemmer. Vi har en størrelse, der forpligter, og et potentiale til at skabe lydhørhed, stillingtagen og forandring, som skal bruges med ansvar. Vi både kan og vil præge holdninger blandt unge om samtidsaktuelle temaer som klima og seksualitet, og samtidig støtter vi året rundt unges initiativer gennem vores donationer. Hør vores sociale team fortælle om, hvordan det påvirker vores aktiviteter og indretning af pladsen.

Kunstnerisk bæredygtighed handler for os om at skabe forandring og udvikling i kulturlivet og samtidig skubbe på en mere ligeværdig adgang til både at fremføre og opleve kunsten.
Kunsten kan sætte perspektiv på det, vi ellers ser. Vi har en rolle i at styrke kunstens position i samfundet, og vi støtter aktivt de kunstneriske vækstlag og stiller festivalen til rådighed for nye kunstneriske møder, formater og eksperimenter. Mød vores kunst-team og hør dem fortælle om vores kunstneriske program, og kom rundt på pladsen og oplev det på egen hånd.

















