- Søndag 29. juni11.00, Flokkr
- Søndag 29. juni11.00, Flokkr Container #1
- Søndag 29. juni11.00, Flokkr Container #2
- Søndag 29. juni11.00, Flokkr Container #3
Sundhedsvæsenet er fyldt med fordomme, normer og bias, der gør, at vi ikke altid bliver mødt som dem vi er.
Måden, vi oplever en tur til lægen, afhænger i høj grad af, hvilken krop vi har, og hvilke privilegier vi er mødt med. Men hvad nu hvis vi sammen kunne være med til at ændre det?
På årets Roskilde Festival inviterer Normkritiske Læger til samtale og workshops, hvor vi sammen deler vores historier, frustrationer og visioner om mødet med lægen, psykiateren og gynækologen og hvor vi bliver klogere på, hvordan normer, privilegier og sundhed hænger sammen. Her handler det ikke om at finde hurtige svar, men om at dele erfaringer og forestille os et sundhedsvæsen, hvor alle bliver taget alvorligt – uanset krop, identitet eller baggrund.
Vi taler ud fra jeres patientoplevelser, som I er velkomne til at dele anonymt, enten i dagene op til festivalen via vores Instagram @normkritiskelaeger eller under eventet. Dine ord kan være med til at gøre en forskel.
Normkritiske Læger arbejder for nultolerance overfor sexisme, racisme, ageisme, ableisme, tykfobi, homofobi og transfobi i det danske sundhedsvæsen. Det er en frivillig forening af sundhedsfaglige, primært læger, der ønsker at sætte fokus på normkritik i sundhedsvæsenet. Normkritik handler om at undersøge de ‘normale’ begreber og de fordomme og antagelser, der påvirker både patienter og sundhedspersonale.