- Mandag 29. juniShared exploration, 13.00, The Long Way Around
- Tirsdag 30. juniShared exploration, 13.00, The Long Way Around
Under årets Roskilde Festival inviterer Aseel Charkie, Benita Minka og Nina Sikkersoq dig til at udforske, hvad det vil sige at finde et hjem.
Med afsæt i både inuitiske og palæstinensiske traditioner skaber de et fællesskab omkring kampen for at høre til, frihed og et hjem. Gå The Long Way Around – et markant, spiralformet kunstværk i træ og stål af den britiske kunstner Jesse Darling – og fordyb dig i en sanselig skattejagt med samtaler og spørgsmål om, hvad det vil sige at have adgang til en verden formet gennem årtier.
Inden da, inviteres du søndag kl. 12 til åbningen af The Long Way Around, hvor vi sammen udforsker bålets betydning som samlingspunkt. Deltag, sammen med nordisk animist Rune Hjarnø Rasmussen, i en ceremoniel tænding af den hellige ild, som brænder under hele festivalen og blive passet af en gruppe ildvogtere.
Aseel Charkie er dansk-palæstinensisk kunstner og aktivist, også kendt for sin Online-Personlighed Punk Perker.
Benita Minka er en dansk kunstner, der arbejder i krydsfeltet mellem performance, musik og visuel kunst og er aktiv i den københavnske kunst- og undergrundsscene.
Nina Sikkersoq Kristoffersen er født og opvokset i Nuuk og arbejder som kunstner, teaterskuespiller, model og værtinde. Hun blev i 2026 kåret som Årets Taler til Minoritetskvindernes Kampdag.

